Beskrivelse

Oplever du generel træthed, øget pres eller en kortere lunte i hverdagen, og er interesseret i at få konkrete redskaber til, hvordan du kan navigere i en travl hverdag for at mindske de udfordringer, der er forbundet med oplevelsen af en stresset/presset hverdag, samt hvad du skal være opmærksom på både fysisk og mentalt? Så er denne workshop helt sikkert noget for dig. Der findes meget information og mange meninger om, hvordan man kan håndtere en hektisk hverdag og bedre opnå balance. Vi vil i denne workshop give dig konkrete strategier baseret på forskning og de tilgange, vi finder mest gavnlige og lettilgængelige på området. Vi starter dagen med at vende nogle af hjernens systemer, og nogle af de mentale udfordringer, som du kan opleve i forbindelse med en hektisk hverdag. Derudover tager vi en snak om de forskellige faktorer, der spiller ind i forhold til oplevelsen af øget pres i hverdagen, og vi giver dig herefter konkrete eksempler på forskellige strategier, som du kan implementere i din hverdag for at styrke din evne til at navigere gennem en travl hverdag. Herunder afprøver vi også nogle af de strategier, som er særdeles vigtige, så du kan mærke dem på egen krop. Vi guider dig igennem strategierne, så du føler dig parat til at praktisere dem på egen hånd efter dagens workshop.

Vi glæder os til at se dig til vores workshop om hjernen og strategier til en sundere hverdag

HVORNÅR

Lørdag den 15. maj kl. 12-16

LOKATION

Cramers Studie, beliggende på Esplanaden 8 i København

DAGENS PROGRAM

  • Introduktion og information omkring hjernen, samt et udvalg af hjernens systemer – herunder det blå, det grønne og røde system. Vi vender hvordan disse interagerer og kommer til udtryk.
  • Konkrete strategier til at håndtere de mentale udfordringer, du kan opleve i forbindelse med en hektisk hverdag eller oplevelsen af stress. Disse afprøves også i praksis.
  • Spørgsmål & tak for i dag.

ANDET

  • Der vil blive serveret vand, kaffe og frugt på dagen.

PRIS OG TILMELDING: 

Prisen for workshoppen er 450 kr. For tilmelding send en mail til Karen@cramersstudie.dk med nedenstående informationer:

  • For- og efternavn
  • E-mail
  • Adresse
  • Tlf. nr.

Herefter modtager du en faktura, og når denne er betalt, er pladsen din. Beløbet refunderes ikke, hvis du senere bliver forhindret i at deltage. Der er et begrænset antal pladser – der skal dog min. være 10 deltagere, før workshoppen gennemføres (max 30 deltagere).