Kom sund og stærk igennem overgangsalderen

Cramers 20-ugers forløb for kvinder i og omkring overgangsalderen er vores nye træningskoncept. Her fokuserer vi på træning, der kan være med til at forbedre de udfordringer, der er forbundet med overgangsalderen. Der vil indgå styrke-, puls-, mobilitets- og balanceøvelser i træningen.

OM TRÆNINGEN 

En træningssession vil typisk bestå af 10-15 minutters opvarmning, efterfulgt af 20 minutters mere styrke- og teknikorienteret træning. Derefter vil der være ca. 20 minutter med større fokus på pulstræning.

Du får alle fordelene ved at have en personlig træner, men også opbakningen fra dine holdkammerater, som støtter dig i din udvikling. Du vil tilbringe meget tid med og komme tæt på dine træningsmakkere, og vi vægter højt, at du føler dig tryg på holdet. Der er maksimalt 10 deltagere på et hold.

Cramers Studie har to omklædningsrum – ét til herre og ét til damer, hvert med tre brusenicher. Du kan frit benytte vores håndklædeservice samt shampoo, balsam, body wash og body lotion. Herudover har vi også føntørrer og fladjern til rådighed, og du er altid velkommen til at tage en kop kaffe i loungeområdet – før eller efter træning.

HVEM KAN DELTAGE?

Alle – uanset niveau – kan deltage på holdet. Vi bruger tid på at gennemgå forskellige teknikker, så du føler dig tryg hele vejen igennem. Ønsker du en personlig træningstime forud for opstart af forløb, er du velkommen til at kontakte os for muligheder.

1.600 kr pr md.
  • Indledende kropsanalyse (måling af vægt samt fedt- og muskelmasse) samt teknikgennemgang lørdag den 1. februar fra kl. 9.30 (endelig tidsplan følger)
  • 2 ugentlige træningspas: onsdage kl. 19.00 og lørdage kl. 8.30 Afsluttende kropsanalyse
  • Cramers Guidelines – et hæfte med information og gode råd til at opnå en sund og stærk krop
  • Opskrifthæfte med inspiration til sund og nem madlavning
  • Tilbud og rabatter fra vores samarbejdspartnere
  • Medlem af lukket Facebookgruppe, hvor der løbende vil være gode råd og sparring indenfor søvn, kost og træning