• VIRTUEL MOR/BARN TRÆNING

Træn derhjemme, når det passer dig og din baby!

Cramers virtuelle mor/barn træning er et månedligt træningskoncept til dig, der ikke har mulighed for at træne fysisk hos os i Cramers Studie. Du er velkommen på holdet, når du føler dig klar efter fødslen, og når det passer dig og dit program.

Medlemsskabet giver dig to ugentlige virtuelle mor/barn træninger, som foregår LIVE via vores fælles Facebookgruppe. Træningen foregår tirsdage og torsdage kl. 13-14. Er du forhindret i at deltage i en træning, bliver træningen optaget og delt i Facebookgruppen, så du kan træne programmet senere samme dag, eller når det passer dig senere på ugen.

Udover to faste ugentlige virtuelle træninger, bliver du medlem af en lukket Facebookgruppe, hvor trænerteamet løbende vil motivere og inspirere til en sund og aktiv livsstil, og hver fredag modtager du et træningsprogram, som du kan træne på egen hånd henover weekenden.

Hver tirsdag kl. 12.15 vil der være 30 min. LIVE Q&A, hvor du har mulighed for at stille alle de spørgsmål, du har til kost, træning og sundhed generelt. Har du nogle spørgsmål i løbet af ugen, må du gerne samle og gemme dem til mandag, hvor ugens spørgsmål bliver besvaret.

Vi kickstarter medlemsskabet tirsdag d. 8. september kl. 12.00, hvor vi mødes til første LIVE. Her vil der være en velkomst efterfulgt af et oplæg omkring rectus diastase (delte mavemuskler) og bækkenbund. Der vil løbende afholdes LIVE oplæg med samme tema, i takt med nye medlemmer i Facebookgruppen. Til dette oplæg vil der også være mulighed for at stille spørgsmål. Samme dag kl. 13 har vi første LIVE træning.

HVAD ER INKL. I FORLØBET?

  • To ugentlige virtuelle træninger med en træner fra Cramers Studie – tirsdage & torsdage kl. 13
  • 30 min. Q&A hver tirsdag kl. 12.15
  • Oplæg om delte mavemuskler og bækkenbund (første gang: tirsdag d. 8. september fra kl. 12)
  • Medlem af lukket Facebookgruppe, hvor trænerteamet løbende vil motivere og inspirere dig og resten af gruppen af mødre til at leve en sund og aktiv livsstil.
  • Stort opskrifthæfte med inspiration til din sunde madlavning.
  • Ugentligt træningsprogram, som du kan træne på  egen hånd – udover de to ugentlige træninger.
  • Træningsprogram, som step by step hjælper dig til at genfinde styrken i din mavemuskulatur efter fødslen (3 forskellige niveauer)
  • Pris: 249 kr./måned.

SPØRGSMÅL

  • Hvornår starter forløbet? Forløbet starter officielt tirsdag d. 8. september (uge 37), men du kan starte, når det passer dig.
  • Skal mit barn være med? Du er velkommen til at medbringe din baby til dagens træning, men det er absolut ikke et must. Fokus ligger på dig og din træning.
  • Hvad nu hvis jeg er forhindret i at deltage i en virtuel træning? Vi optager altid dagens træning (og ugens Q&A) og deler i Facebookgruppen, så du kan træne programmet senere på egen hånd.
  • Kan jeg træne mine mavemuskler efter fødslen? Medlemsskabet indledes med et oplæg om delte mavemuskler, hvor vi hjælper vi dig til at tjekke din egen deling. På baggrund af din deling og evne til at aktivere dit væv mellem mavemusklerne (linea alba), hjælper vi dig til, hvordan du kan træne dine mavemuskulatur den kommende periode.
  • Skal jeg bruge udstyr? Træningen foregår som udgangspunkt uden udstyr, men har du elastikker og vægte – fx kettlebells til rådighed, skal du endelig medbringe dem til dagens træning.
  • Hvor foregår træningen – indendørs eller udendørs? Du kan træne indenfor i stuen, eller udenfor i haven eller i en park.
  • Hvem underviser? Du bliver undervist af én af Studiets dygtige trænere, og du vil også blive undervist af Marie Louise undervejs.
  • Hvordan foregår betalingen? Ved tilmelding modtager du alt praktisk information via mail samt et betalingslink. Her indtaster du dine kortoplysninger, og så bliver beløbet (249 kr.) trukket automatisk den første i hver måned. Tilmelder du dig midt i en måned, bliver der naturligvis taget højde for det, og der bliver trukket et mindre beløb den første måned.
  • Hvordan opsiger jeg mit medlemsskab? Ønsker du at opsige dit medlemsskab, kan du til hver en tid gøre dette. Følgende opsigelsespolitik gælder: løbende måned + næste. Opsigelse finder sted på: ml@cramer.dk.
  • Øvrige spørgsmål? Skriv endelig, så får vi løbende opdateret hjemmesiden med de spørgsmål, der måtte være til medlemsskabet. Kontakt: ml@cramer.dk

 

TILMELDING TIL VIRTUEL MOR/BARN TRÆNING


Betaling pr. måned

249


Kontakt
Det med småt...

- Ved tilmelding modtager du alt praktisk information på mail, bl.a. info omkring Facebookgruppe, betalingslink mm.

- Opsigelse: ønsker du at opsige dit medlemsskab gældende følgende opsigelse: løbende måned + næste.

- Der vil være ændrede træningstidspunkter henover jul og nytår samt på helligdage, info modtages løbende.

- Såfremt der er begræset interesse for den virtuelle mor/barn træning, forholder vi os retten til at opsige alle medlemsskaber.